Sådan indfører du en sund livsstil i din hverdag
Det er bestemt ikke nemt at indføre en sund livsstil – men det er bestemt ikke umuligt. Læs bare her
Hvis der er noget, som kan være svært, så er det at tage det første spadestik til at blive enig med sig selv om, at man vil lægge ens liv om til det bedre og så rent faktisk gennemføre det – og holde det.
Det er jo ikke ligesom med at tage opvasken eller gå ned med skraldet, som vi ikke kan undgå i hverdagen, men som heldigvis er overstået, når det er slut.
Skal de sunde vaner virkelig gøre en forandring i dit liv, så er det vigtigt, at du holder dem noget nær resten af livet.
Og det er det med “resten af livet”, der lyder som så forbandet lang tid.
Specielt i den første periode, kan man opleve abstinenser efter den gamle livsstil, især hvis man omlægger den radikalt og gør det fra den ene dag til den anden uden at trappe ned.
Læg mærke til, at vi ikke taler om noget specifikt her, om det så er at spise sundere, motionere eller stoppe med at ryge, for vi vil hellere se overordnet på det, så du selv kan bestemme, hvad du føler, der er en sundere livsstil for dig.
For det første skal du sætte dig realistiske mål og ikke uopnåelige mål, som du ser i film og på TV.
Dernæst skal du ikke slå dig selv i hovedet, hvis du oplever lidt tilbagegang i din proces. Hvis man går fire skridt frem og et tilbage, så kommer man stadigvæk fremad. Ros dig selv for dine fremskridt.
Men det vigtigste er nok at finde sammen med en person eller flere, der vil skabe den samme forandring i deres egne tilværelser, så I sammen kan støtte hinanden i vejen mod lykke.
Held og lykke til dig – det skal nok lykkes!