Middelhavskost er den sundeste diæt
Der findes masser af forskellige former for diæter, der hver især hævder at være de sundeste. Så skal du ikke spise fedt, så skal du ikke spise kulhydrater, så skal du faste to dage om ugen og så videre, og så videre. Men der er en form for diæt, der er blevet afprøvet gennem generationer, og som stadig holder: Middelhavskost. Den består af masser af grøntsager, bønner, oliven, olivenolie, fisk og skaldyr. Derudover kan du spise lidt mælkeprodukter, kød og vin til, og så har du en diæt, der kan hjælpe dig med at holde vægten gennem hele livet.
Det er dog ikke kun i forhold til at holde den slanke linje, at middelhavskost er godt. Det mindsker for eksempel også risikoen for brystkræft, da olivenolien i kosten har en eget gavnlig effekt. Derudover kan det også være med til at forebygge demens. En undersøgelse viser, at demens skyldes, at hjernen skrumper med alderen. Det gør den dog ikke i lige så høj grad, hvis du spiser middelhavskost.
Middelhavskost er dog ikke skabt for at være slankende eller for at være sundt. Det er tværtimod skabt for at hylde de lækre råvarer, som du finder ved Middelhavet. Derfor har det i lang tid også primært været spist der. Du kan dog få alle de råvarer til kosten, som du har brug for her i Danmark. Derfor vil det være meget nemt for dig at spise efter denne diæt.
Modsat mange andre former for diæter kan godt gå hen og blive meget dyre for dig at følge, men sådan er det ikke med middelhavskost. Når du primært skal spise grøntsager og bønner og skrue lidt ned for dyre fødevarer som kød og dyrere mælkeprodukter som ost, bliver det ikke meget dyrere for dig at følge denne diæt i forhold til andre former for diæter.