Høreværn er også til almindelige mennesker
Kan du huske det lidt pinlige med, at du mødte i skolen på cykel med knæbeskyttere, albuebeskyttere og ikke mindst en velsiddende cykelhjelm, når du skulle hen at parkere?
Så var du ikke blandt de seje længere, du var en forsigtig-per, der kørte med cykelhjelm, som dine forældre havde krævet af dig. De andre grinede af dig.
Men de ville næppe grine den dag, hvis I alle væltede på cykel, og du slap derfra med lidt skrammer, mens de andre måske ville få hjernerystelse eller permanente skader på kroppen, men chancen var vel så lille, at det var uden betydning nu – og hvem griner også af de skadede?
Som voksen cykler du garanteret med cykelhjelm og er efter dine børn med, at de også skal huske at have selvsamme på, når de cykler rundt, lige meget hvor kort eller lang den strækning er.
Men hvad så, når du for eksempel skal til koncert?
Tager du så de der billige ørepropper på, som man kan købe i baren til en flad tier, eller tropper du op med et gigantisk høreværn, man ellers kun ser små børn bruge eller professionelle håndværkere have på, når de arbejder på en byggeplads?
Du nøjes sikkert med de billige, fordi du ikke var beredt på det høje lydniveau og derfor ikke var forberedt hjemmefra med at have nogle gode ørepropper, der var tilpasset din øregang og kunne lukke de tunge toner ude, uden det skulle påvirke kvaliteten af musikken.
Et høreværn har du dog liggende, og så tit tager du ikke til koncert, så hvorfor dog bruge penge på et par dyre og personlige ørepropper?
Du behøver skam ikke benytte dig af sidstnævnte, men du vil takke dig selv for at bruge et høreværn til den koncert fremfor de billige ørepropper, man kan anskaffe på stedet – den slags skal virkelig ses som en nødløsning!