De bedste råd om sundhed fra din livsstilsblog

16 september 2019
Astrid Pedersen
De bedste råd om sundhed fra din livsstilsblog

Vi bliver hele tiden klogere – på kroppen, sindet, de kognitive funktioner, og på sundhed generelt. Derfor popper der fra tid til anden virkelig gode og brugbare råd op fra videnskabens skatkammer. Desværre har de en tendens til at drukne i det hav af modeluner og virkningsløse tips, tricks og life hacks, som desværre har en tendens til at oversvømme medierne.

Opgaven består i at sortere de brugbare råd fra de knap så hensigtsmæssige, og være i stand til at skelne mellem skidt og kanel. Dette kan godt være ret vanskeligt, når en blogger, man ellers stoler på, anbefaler en vandkur, eller når annoncer med kendte menneskers ansigt dukker op i dit feed. I det følgende vil vi på Livsstilsblog præsentere et par af de mest brugbare råd, som du kan tage med dig i din livsstils ændring.

Kulhydrater er ikke skadelige for dig

En af de mest sejlivede moderne myter inden for sundhed og livsstil er, at kulhydrater er farlige, og skyld i at du ikke kan tabe dig. Rigtig mange mennesker er derfor hoppet på low eller no carb bølgen, som foreskriver, at man fortrinsvis ernærer sig ved fedt og protein. Dette er dels en reaktion på den fedtforskrækkelse, af hvilken mange mennesker led for et par årtier siden.

Hvor der er en vis sandhed i påstanden om at vi generelt får for få af de gode fedtstoffer, er påstanden om at kulhydrater skulle være skadelige lige så faktuelt forkert som at fedt skulle være det. Faktisk har kroppen brug for kulhydraterne – og så længe du får dem i form af grøntsager og groft, fiberrigt brød, har dit indtag af kulhydrater ingen indflydelse på din vægt.

Hård motion er ikke nødvendigvis sundt

Måske er du lidt misundelig på de mange iron man deltager, som hvert år strømmer gennem gader og stræder i det indre København. Men faktum er, at de ikke nødvendigvis strutter af sundhed. Sportsfolk får ofte skader på led og ligamenter, og den kost, som er nødvendig for at gennemføre et sådant race, er ikke så varieret, som man skulle tro.

Desuden er træningsafhængighed og ortoreksi – sygelig optaget hed af kost og træning – ikke just sindbilledet på fysisk og mental sundhed. Så du kan roligt nyde din hyggetur i skoven på cyklen uden at få dårlig samvittighed over dit tempo!

Flere Nyheder