5 mål for din sundhed som er realistiske

08 juli 2019
Michelle Løhde Nielsen
5 mål for din sundhed som er realistiske

Har du lyst til at sætte mere realistiske mål for din sundhed? Mange af os har tendens til at piske os selv med alt, hvad vi skal og burde, men det ender ofte med at blive en fiasko, fordi det bliver alt for urealistisk og overambitiøst. Derfor er det tid til, at du sætter nogle mål, som du rent faktisk kan holde.

Vi har samlet 3 mål for sundheden, som vi ofte planlægger og kommer med et bud på, hvordan du kan gøre det mere realistisk. 

1. Ingen sukker den næste måned 

Forbud er på ingen måde vejen frem, og det fører ofte til overspisning og uhensigtsmæssige restriktioner. I stedet bør du tænke alt med måde frem for at nægte dig selv sukker fuldkommen. Giv dig selv lov til, at du stadig får slik og søde sager, men vælg det du allerhelst vil have og nyd det 100 %. 

Prøv i stedet: Slik og søde sager i weekenden. 

2. Jeg skal træne hver dag 

Pas på at sætte ambitionerne alt for højt og presse dig selv for hårdt. Hvis du ikke er vant til at træne, så er det heller ikke realistisk eller sundt for kroppen, at du pludselig begynder at træne hver dag. Det øger også risikoen for skader. I stedet bør du starte stille og roligt ud, og så kan du begynde at bygge mere på. 

Prøv i stedet: Jeg vil træne 2-3 gange om ugen. 

3. Jeg skal tabe mig X antal kilo

Vi har ofte alt for meget fokus på tallet på vægten, selvom den fortæller meget lidt omkring, hvor sund du egentlig er. Der er mange ting, der spiller ind på vægten, så i stedet bør du have fokus på, hvordan du rent faktisk har det i din krop og dit velvære. 

Prøv i stedet: Jeg vil have en sund og stærk krop. 

Flere Nyheder