Sådan kan du komme til at spise mere grønt
For de fleste af os er det med at få nok frugt og grønt et forholdsvis stort problem. Vi ved godt, at vi bør spise 600 gram om dagen. Det er bare virkelig svært at få gjort, når der også er en masse andet, som vi skal have styr på. Der findes dog heldigvis en masse forskellige muligheder for, at du kan få mere frugt og grønt ind i hverdagen. Vi kommer ind på nogle gode tips.
Når du er i gang med at skære frugt og grøntsager, bør du altid skære nogle store portioner. Det, du ikke spiser nu, kan du lægge i køleskabet til senere. Når du kommer træt hjem fra arbejde i morgen, er det altså nemt for dig lige at tilberede noget lækker og sund mad. Det er en stor fordel for dig.
Et andet smart trick er, at du putter flere grøntsager i den mad, du laver. Det kan for eksempel være ved at putte flere grøntsager i kødsovsen, blande rodfrugter i kartoffelmosen eller komme grøntsager i frikadellerne.
Derudover bør du også altid fylde fryseren op med grøntsager. Dermed har du nogle grøntsager, som du hurtigt kan bruge, når du skal tilberede mad. Frosne grøntsager er lige så sunde som friske og kan holde sig i meget længere tid.
Mange har svært ved at få spist mange grøntsager, fordi det tager lang tid for dem at tygge sig igennem dem. Derfor er det en god ide, at du tilbereder en grøntsagssmoothie, som du kan nyde i løbet af dagen. Det mest oplagte er til morgenmad, men du kan for eksempel også have en stående på skrivebordet, som du kan drikke af løbende.
En anden god mulighed, hvis du ikke er vild med at skulle tygge dig igennem en masse grøntsager er, at du bruger dem til supper. Der kan du blende dem, så du slet ikke lægger mærke til grøntsagerne.