Gør dit skolebarn sundt
Forekomsten af overvægtige børn og unge har været stigende inden for de sidste mange år, og det er fortsat et voksende problem den dag i dag. Dette er én af grundende til, at det er vigtigt som forældre at give sit barn sunde kost- og motionsvaner hjemmefra. Det skyldes, at en persons vaner omkring kost og motion i de fleste tilfælde allerede grundlægges i barndommen, og det er netop de vaner, som personen tager med ind i voksenlivet. Dermed skal det ikke siges, at sådanne vaner er uforanderlige. Dog er risikoen for at dårlige kost- og motionsvaner i barndommen vil forsætte til det senere voksenliv være stor.
Hjælp dit barn på rette vej
Som forældre kan man altså gøre meget for sit barn sundhed. Det gælder også, når barne
t starter i skole, og man ikke har samme kontrol over, hvad barnet foretager sig. Først og fremmest er det vigtigt at tage et kig på madpakken. Generelt set så indeholder de danske børns kost for meget sukker og fedt. Derimod indeholder kosten for lidt kostfibre. Desuden spiser børn for lidt frugt og grønt, og de spiser for meget slik og drikker for mange sukkerholdige drikke.
Man kan altså med rette implementere mere frugt og grønt i sit barns madpakke. Dette skyldes, at frugt og grønt er to komponenter i ens kost, der har betydning for udvikling af sygdomme. På denne måde kan man tage et skridt tættere mod at forebygge helbredsproblemer og alvorlige sygdomme, der kan komme både tidligt og senere i livet.
En sund madpakke forudsætter et sundt barn
En sund madpakke for dit barn består altså af frugt og grønt, brød, pålæg og fisk. Derudover er det vigtigt at have in mente, at dit barn bør have en madpakke, der opfylder kravene til, at skolebørn bør spise tre hovedmåltider og herunder to eller tre mellemmåltider i løbet af en dag. Det skyldes, at blodsukkeret på denne måde holdes stabilt. Når blodsukkeret hos barnet holdes stabilt, giver det det bedste udgangspunkt for en optimal læring i skole eller daginstitutionen. Desuden øger sund kost barnets almene trivsel og velvære.