Genfind glæden ved bevægelse
Vi ved godt, at motion er godt for os, men det er ikke altid, at vi har motivationen for at komme afsted. Tanken om en alt tidlig alarm og et menneskefyldt træningscenter er ikke altid så tiltalende, og det ender typisk med, at vi udsætter alarmen og sover videre. Men hvordan kan vi genfinde glæden ved bevægelse og få os selv til at komme afsted? Motion er godt for kroppen, men især også vores psyke og humør, så der er mange gode grunde til at tænke det ind i dagligdagen.
Få lyst til at dyrke motion ved at skifte fokus
Problematikken bunder ofte i, at vi udelukkende har fokus på hvor mange kalorier, vi forbrænder i løbet af en træning. I stedet bør vi skifte fokus og begynde at lægge mærke til den følelse, vi får, når vi bevæger dig. Ofte får vi nemlig en følelse af glæde under og efter vores træning. Hvis dit mål med fysisk aktivitet er at få denne følelse frem for blot at tabe dig eller kunne spise mere, så bliver det pludselig meget nemmere at komme afsted.
Gør motion til noget sjovt
Hvis den form for motion, du dyrker, ikke er noget, som du rent faktisk synes er sjovt, så er du formentlig heller ikke særlig motiveret for at komme afsted. Hvis du hver gang er nødt til at slæbe dig selv afsted, så holder det heller ikke på den lange bane.
I stedet bør du finde frem til en motionsform, som du synes er sjov og passer ind i netop dit liv og din dagligdag. Hvis du elsker at danse, så find et dansehold eller dans hjemme i stuen. Hvis du elsker styrketræning, så meld dig ind i et træningscenter. Hvis du elsker at løbe, så køb et par løbesko og find eventuelt et løbehold, hvis du kan lide at træne sammen med andre.
Kom igang med at bevæge dig og genfind glæden ved bevægelse!