Fakta og myter angående madspil

Er du også ved at fare vild i, hvad der er sandt og falsk, når snakker falder på det med madspild, gammel mad og så videre? Så kan du finde nogle af svarene her.

Måske har du lært nogle husråd med, at du skal dufte til maden for at vide, om den er fordærvet, eller du kan skrabe mug af brød, og så er der ikke mug i resten af brødet.

Før i tiden var dette mere eller mindre det eneste pejlemærke, man havde at navigere efter, når man skulle købe fødevarer.

Så kom der en betegnelse til som “Sidste salgsdato”, senere havde man “Mindst holdbar til”, og nu om dage kan man læse et dekret med beskrivelsen: “Bedst før”.

Og pludselig har de fleste supermarkedet afdelinger med mad, der er ved at blive for gammelt, som så bliver sat til salg billigere, så maden ikke ryger i containere bag forretningen, hvor især unge mennesker ud på de små timer roder efter mad sammen med de hjemløse.

Det er med tanke på klimaet og miljøet, at man gør den slags, men hvad betyder alle disse betegnelser?

Det vil vi afklare for dig her:

– Sidste salgsdato er egentlig mest en henvisning til salgsafdelingen i butikken. Efter denne dato må man fra producentens side ikke forsvarligt sælge denne vare.

– Mindst holdbar til er den betegnelsen, du egentlig skal bide mest mærke i. Her betyder det slet og ret: efter denne dato er maden ikke god at spise længere. Der kan findes undtagelser, men det er ikke værd at satse på.

– Bedst før er den nyere betegnelse, som gør mange glade over at finde på deres varer, når de finder dem i deres køleskabe. For det betyder blot, at varen smager bedst før denne dato, men godt kan spises efter.

Husk dog på, at dette kun gælder ved uåbnet mad.

Ved åbnet mad skal man læse deklarationen for, hvad man skal gøre med den.