Få svar på sprøgsmål om sundhed og livsstil på lvsstilsblog
En sund og helsebringende livsstil består af andet og mere end seks daglige grøntsager og en tur i fitness centeret i ny og næ. Mange mennesker tror, at de, blot fordi de deltager på et aerobic hold hver torsdag og sørger for at spise grøntsager i kantinen til frokost, kan bestå en form for sundheds test. Men det er ikke helt sådan, det fungerer.
En times træning om ugen kompenserer ikke for de mange timer, vi hver eneste dag tilbringer siddende på en kontor stol. Og salaten eller broccolien til frokost kan ikke købe afbigt for alle de forarbejdede madvarer, vi indtager, når vi er for trætte til at lave sund aftensmad – eller sodavanden, vi skyller ned, når eftermiddags timerne bliver lange.
Permanent sund livsstil med indbygget livsglæde
I det hele taget er hele kompensations tankegangen dybt forfejlet, når det handler om at lægge sin livsstil om. Når vi tænker på den måde, bliver det sunde valg til et nødvendigt onde, og noget, som skal overstås eller nedsvælges før vi kan få lov til at leve rigtigt. I stedet bør det, som er sundt og godt for os, være noget, vi gør af lyst.
Hvis du ikke er typen, som ynder at dyrke sport eller fitness, kan det selvfølgelig godt være op ad bakke. Men det bør være muligt at finde en måde, hvorpå du kan få rørt dig og samtidig nyde det. Prøv dig frem – det kan være alt fra en cykeltur i naturen til mavedans, synkron svømning eller western ridning!
Sund mad kan sagtens smage godt
Hvis du samtidig er meget madglad, er det oplagt at benytte muligheden for at udforske en verden af sund, nærende mad. Du vil hurtigt opdage glæden ved at sammensætte et lækkert måltid af råvarer i høj kvalitet, og nydelsen ved at indtage perfekt krydrede retter, som samtidig er gode og sunde for dig. På den måde finder du hurtigt nydelsen ved en sund livsstil!