Velvære og helse med akupunktur
Går du i tanker om rygestop, vægttab eller en generel forbedring af din livsstil i det nye år? Så bør du overveje at indlemme akupunktur som et led i din forandringsproces. Du kan nemlig komme rigtig langt, hvis du underbygger dit nytårs forsæt med forkælelse af krop og sind via akupunktur.
Hvad er akupunktur?
Akupunktur er – kort fortalt – et meget gammelt behandlings system, som baserer sig på kroppens energi baner, meridianerne, og de såkaldte akupunktur punkter rundt omkring på det menneskelige legeme. Klassisk akupunktur har til hensigt at skabe balance mellem Yin og Yang (kroppens henholdsvis feminine og maskuline energier) og dertil sørge for, at livsenergien – den såkaldte Qi – får frihed til at cirkulere i de rigtige retninger i kroppens meridianer. Tanken er, at smerte og sygdom er følgevirkninger af ubalance i energierne eller blokeringer i energibanerne.
Akupunktur hører således ind under den kategori af alternativ behandling, som betegnes holistisk medicin. De fleste af os har nok set akupunktur i aktion. Ved indsættelse af tynde nåle i udvalgte akupunktur punkter (alt efter behandlingens art og lidelsens karakter) frigøres energi til meridianbane systemet. Disse punkter har nemlig via energibanerne forbindelse til alle kroppens funktioner. Når punkterne stimuleres ved hjælp af nåle, vækkes kroppens evne til at hele sig selv ved genoprettelse af balancen og reetablering af kroppens funktion.
Hvad kan akupunktur afhjælpe?
Som behandlingsmetode giver akupunktur, udført af autoriserede behandlere, mange muligheder for lindring og behandling af en lang række lidelser. De mest udbredte anvendelser for akupunktur er for eksempel smertelindring ved hovedpine, migræne, muskelspændinger, menstruationssmerter og lignende.
Dertil kommer anti inflammatorisk behandling og behandling af deciderede betændelses tilstande så som kæbehulebetændelse, halsbetændelse eller underlivsbetændelse. Og endelig er der mange, som benytter sig af akupunktur behandling som et led i stress behandling eller behandling imod infertilitet.
Læs mere om akupunktur på https://www.brise-akupunktur.dk/