Tre lækre former for havregrød, der giver dig en sund start på dagen
Havregrød er en både virkelig sund og billig måde for dig at starte din dag på. Det er derfor oplagt, at du gør det. Men det kan godt blive lidt ensformigt i længden, hvis du spiser havregrød hver dag. Derfor er det en god ide, at du finder på nogle forskellige måder at kombinere den med frugt, nødder og lignende, så du ikke ender med at blive træt af den.
Vi kommer her med tre forskellige bud på, hvordan du kan variere din havregrød. Ideerne kommer fra dk-kogebogen.dk, der har en lang række forskellige opskrifter.
1. Havregrød med æble og kanel
Den bløde havregrød er perfekt at kombinere med et sødt æble og varmende kanel. Det giver et lille julepift, men kan selvfølgelig også spises på mange andre tidspunkter af året. Opskriften er meget simpel: Du tilbereder havregrøden med vand, skærer æblet i skiver, kommer skiverne på grøden og drysser derefter kanel udover det hele. Nemmere kan det næsten ikke blive.
2. Havregrød med blåbær og hindbær
En anden god variation er med blåbær og vanilje. Den er en anelse mere avanceret, da du skal tilsætte de frosne bær til grøden, mens den står og simrer på komfuret. Dermed bliver de en lækker og sød del af grøden, der får et lilla skær på grund af bærrene.
3. Havregrød med banan og vanilje
Når du tilbereder havregrød med banan og vanilje, skal du også blande den mosede banan og vaniljesukkeret sammen med havregryn og mælk, inden du overhovedet har sat gang i komfuret. Derefter tænder du for komfuret, hvor det hele vil trække sig sammen til en lækker grund.
Brug din havregrød som base for boller og kager
Har du uspist havregrød fra morgenmaden, behøver du bestemt ikke at smide det ud. Det er nemt at lave det om til enten boller eller kager. Du kan for eksempel lave chokoladekage ved at blande æg, mel, kakao og sukker i grøden og derefter bage den i ovnen.